For mange boligejere er herlighedsværdien som sunket i havet

KLIMAKRISE Klimaet er under voldsom forandring. Men før vi taler mulige konsekvenser, er det vigtigt først at forstå, hvilke ændringer vi har i vente, for vejret kan være svært at blive klog på ved blot at opleve det.

'Tendensen er, at der bliver mere af det hele. Ekstrem varme, kraftigere og hyppigere skybrud og mere nedbør i de lavtryksprægede perioder, altså foråret, vinteren og efteråret. Det betyder ikke nødvendigvis, at der bliver slået rekorder hele tiden, men at der i perioder for eksempel kan komme markant mere regn, end vi har været vant til,' siger Jens Hesselbjerg Christensen, der er blandt verdens førende klimaforskere og bidrager til de klimarapporter fra FN's klimapanel IPCC.

Beliggenhedsforbandelser

En ting er de alvorlige prognoser for fremtiden, noget andet er de områder, hvor klimaforandringerne allerede har fået virkelige konsekvenser. Det gælder især sommerhusområder, hvor iveren efter at bygge huse med høj herlighedsværdi helt nede i vandkanten årtier senere har skabt problemer, i takt med at vandet er blevet påtrængende og med havvandsstigninger vil blive det endnu mere.

Tørslev Hage ud til Roskilde Fjord i Nordsjælland og Sondrup ved Horsens Fjord er blot to eksempler på områder, der er i betydelig risiko for at blive oversvømmet ved stormflod, og som det vil kræve betydelige økonomiske investeringer og lokal samarbejdsvilje at sikre.

Jyllinge Nordmark i Roskilde Kommune er et andet område, hvor ejerne af 258 boliger sandt for dyden gentagne gange har fået at føle, hvad det vil sige at bo helt tæt på vandet.

Læg dertil, at der er eksempler på områder, hvor havvandet udgør en trussel, men hvor også opstigende grundvand og øget vandstand i vandløb skaber risiko for oversvømmelser selv i perioder uden storm. Selvom snakken kan synes svær, er der eksempler på, at både borgere og lokale myndigheder har vist sig villige til at diskutere selv drastiske tiltag med åben pande.

Det skete i 2009, hvor Odense Vandselskab, der nu hedder VandCenter Syd, opkøbte syv parcelhuse i et villakvarter i Odense-forstaden Sanderum, der var stærkt plaget af oversvømmelser. Husene blev prompte revet ned for at gøre plads til to nye bassiner, der kunne ruste området bedre til at håndtere stigende regnmængder.

Klimaspørgsmål

Summen af klimamæssige forhold, der nu og i fremtiden gør et givent landområde problematisk at bo i, har tidligere fået

Søren Gram, der er seniorprojektleder hos Fonden Teknologirådet, til at opfordre de ansvarlige kommuner til at stille sig selv spørgsmålet, om det overhovedet er meningen, at folk fortsat skal kunne bo der. Om det i virkeligheden var klogere at omdefinere området fra sommerhuskvarter til eksempelvis rekreativt naturreservat.

Ifølge Søren Gram er det uanset hvad tvivlsomt, om folk vil blive ved med at synes, at det er interessant at bo i de udsatte områder på trods af de fortræffeligheder, det også indebærer.

'Jeg tror, at vi vil se tilbage på det som en historisk epoke, der hurtigt vil få sin afslutning, efterhånden som det går op for folk, at det ikke nødvendigvis er attraktivt at bo på den måde,' siger han og peger på, at fortiden rummer visdom.

'Hvis du kigger på mange af de gamle middelalderbyer, så ligger de lidt oppe i terrænet, for de vidste godt, hvad der skete, når vandet kom. Omvendt ser vi nu oversvømmelser af huse i de store parcelområder, vi har bygget siden 1960’erne i lavtliggende områder, som vi samtidig drænede for vand,' forklarer Søren Gram.

At nå til en erkendelse af, at et boligområde ikke længere er egnet til beboelse på grund af klimaforandringerne, vil koste nogle borgere dyrt.

'Du er nødt til at anlægge et længerevarende perspektiv, for ellers mener jeg, at du uforvarende trækker tæppet væk under folk. Hvis du foregiver over for nogle sommerhusejere i et område, at det hele nok skal løse sig, hvis de får lov at bygge et dige, der måske kan beskytte husene i 20-25 år, hvad skal der så ske bagefter? Det er jo langt fra sikkert, at du bare kan blive ved med at bygge diget højere, efterhånden som havvandstigningerne tager til,' slutter Søren Gram.