Gør klar til CUBE Design- udvidelse i Svenstrup
Svenstrup har ikke så meget industri, så man må passe på det, som man har.
I det kommunale regi arbejdes der lige nu med at få lavet en lokalplan i Svenstrup. En plan, der giver virksomheden CUBE Design mulighed for at udvide. Området ligger ved de nyværende bygninger ved Vadstedvej.
Det drejer sig om 8.000 kvadratmeter, der giver mulighed for udvidelse af virksomheden med to nye lager- og montagehaller. Der vil ikke ske udvidelse eller ændringer i produktionen.
Virksomheden har meddelt, at hvis der ikke kan udvides, så flyttes CUBE Design fra Svenstrup.
Nabo til kirken
Der er i oplægget lagt vægt på, at byggeriet ikke bliver højere end 8.5 meter af hensyn til kirkeindsigten til Søby kirke, der ligger umiddelbart vest for lokalplanområdet.
Der har været en indledende dialog med Søby Kirke for at fastlægge bestemmelser for byggeriets tilpasning til landskabet og kirkeindsigten.
Via byrådet
Når byrådet har lavet det endelige forsalg til lokalplanen, bliver det lagt ud på kommunens hjemmeside, og man har otte uger til at komme med kommentarer.