Fortsæt til indhold

Færre indgange til hospitalet i Hammel

Samfund
Arkiv

sundhed For at reducere risikoen for smitte med COVID-19 har Hospitalsenhed Midt ligesom andre midtjyske hospitaler begrænset adgangen til sine hospitaler. Samtidig bedes patienter og pårørende benytte mundbind ved besøg på hospitalet.

I praksis betyder begrænsningerne, at en række døre på regionshospitalerne i Silkeborg, Viborg, Hammel og Skive den kommende tid vil være lukkede.

"

Vi har lukket indgangene efter påbud fra Styrelsen for Patientsikkerhed for bedre at kunne begrænse risikoen for smitte med COVID-19. Denne gang lukkes der dog ikke samtidig ned for hospitalernes planlagte undersøgelser, behandlinger og operationer, så for at sikre afstand mellem hospitalets gæster, har vi lidt flere døre åbne end i foråret, da COVID-19 ramte os første gang," siger hospitalsdirektør Thomas Balle Kristensen.

De ændrede adgangsforhold er sket med kort varsel, og nogle patienter vil derfor kunne opleve at være eller blive indkaldt til en af de nu lukkede indgange. Der vil derfor lokalt blive skiltet med vejvisning til nærmeste åbne indgang.

Situationen omkring COVID-19 ændrer sig løbende, og hospitalsenheden opfordrer derfor patienter til at orientere sig om gældende adgangsforhold og lignende på www.hospitalsenhedmidt.rm.dk.

På Regionshospitalet Hammel Neurocenter har Indgang A (hovedindgang), Indgang B (blodprøver) og Indgang C (CT-skanninger) dog stadig åbent.

mj