Fortsæt til indhold

2.651 sprintere på landsplan – 34 har adresse på Djursland

Børsens har hyldet og kåret landets hurtigst voksende virksomheder ved fire regionale kåringer. Djursland er flot repræsenteret på listen.

Samfund

Dagbladet Børsen har siden 1995 hvert år identificeret Danmarks vækstelite, og gazellen er med tiden blevet en del af det danske sprog som et synonym for virksomheder i vækst.

Antallet virksomheder på Djursland, der har optrådt på Børsens årlige liste har været i voksende i de senere år.

I 2020 var der 14 Gazeller på Djursland. Sidste år var tallet 21, og i 2022 er tallet vokset til 34.

Der er ti virksomheder på årets liste, der også fik en Gazelle i 2021.

Seks kontante krav

Udvælgelsen gennemføres af Greens Analyseinstitut og kriterierne er objektive og bygger på data fra Bisnode Credit A/S.

Kort fortalt er definitionen på en gazelle: En virksomhed, der i løbet af de seneste fire regnskabsår har haft kontinuerlig vækst i omsætning eller bruttoresultat, og som samlet set har mere end fordoblet omsætningen eller bruttoresultatet i perioden. Kun ca. en tredjedel af de danske virksomheder opgiver deres omsætning i regnskabet. Man har derfor valgt at måle væksten ud fra omsætningen hvis den er offentliggjort, og ellers anvendes væksten i bruttoresultatet.

  • A/S eller ApS (Pengeinstitutter er undtaget kravet). Enkeltmandsvirksomheder er også en interessant gruppe men på grund af manglende regnskabsdata indgår de ikke i undersøgelsen. Inddelingen af virksomheder i brancher bygger på Danmarks Statistiks brancheinddeling, DB07. Erfaringen har vist, at der er særlige brancher, hvor vækst-målet ikke er velegnet. Det gælder generelt offentligt drevet virksomhed, hvor regnskaberne erfaringsmæssigt kan være påvirket af andre faktorer. Store dele af den finansielle sektor har man også valgt at se bort fra, samt holdingselskaber.
  • Min. 1 mio. kr. i omsætning eller 0,5 mio. kroner i bruttoresultat.
  • Minimum fire regnskaber skal være offentliggjort. Regnskabsperioder på under 12 måneder i udgangsåret frasorteres. Regnskabsperioder på over 12 mdr. i slutåret frasorteres.

Vækstvirksomhed

Kravene for at være referencevirksomhed skal være opfyldt. Der skal være vækst i omsætningen/bruttoresultatet i hvert af regnskabsårene. Summen af det primære resultat skal være positivt.

Gazellevirksomhed

Kravene for at være vækstvirksomhed skal være opfyldt. Omsætningen/bruttoresultatet skal mindst være fordoblet i løbet af de seneste fire år.

Kilde: Børsen

17-17

Det fremgår af oversigten i faktaboksen, at fordelingen af gazeller på Norddjurs og Syddjurs er så demokratisk som tænkes kan. 17 gazeller i Norddjurs og 17 i Norddjurs.

Kun en tredjedel af gazellerne fortsætter væksten i en sådan grad, at de bliver gazeller igen året efter.