Rød racer vandt uden kamp
Arkiv
Hadsten Brødrene Oscar og Tobias, og vennen Emil tog lørdag en æresrunde gennem Søndergade under et sæbekassebil-løb, arrangeret af Hadsten Handel.
Den røde racer med både horn, ur og en del detaljer ved instrumentbrættet var den eneste tilmeldte sæbekassebil og børnene vandt både gavekort og drikkedunke, fortæller Marie-Louise Kannerup fra Hadsten Handel. Hun lover dog, at løbet kommer tilbage næste år, dog nok senere på året. Hun fik hjælp fra både Jørgen Ebdrup og dommer Thomas Bach.
Sæbekassebilen er bygget af brødrene og deres far, som et fællesprojekt i corona-tiden.