Velkommen til Molslandets Domkirke

Dråby Man ser den ikke umiddelbart fra vejen, der skærer igennem Dråby, men efter et lille sving ned igennem de snørklede gader rejser den sig og troner imposant over de små bindingsværkshuse, der omgiver den. Dråby Kirke. Eller Molslandets Domkirke, som den bliver kaldt.

Vigtigt handelssted

Det er det navn, vi er taget ud for at undersøge historien bag, for hvad går det nu ud på med en domkirke i den lille landsby. Uden for kirken møder vi sognepræst Heidi Bisgaard. Hende kan man også møde ved kirken onsdag 19. august, når der er kirke- og kirkegårdsvandring ved Dråby Kirke, som Museum Østjylland arrangerer.

Molslandets Domkirke er således et styrtdyk ned i den historie, der har været med til at forme lokalsamfundet.

Havlandskabet har set markant anderledes ud for små 800 år siden. Bakken, som Dråby Kirke i dag troner på, har formentlig været en ø, og det landskab har haft en betydning for etableringen af kirken.

"Oprindeligt var den naturlige havn her i Dråby, som var omgivet af vand. Derfor var det også det naturlige handelssted - og altså ikke i Ebeltoft. Det har haft en betydning for, hvor pengene blev brugt, og når du kigger på den her store kirke med det her kæmpestore tag, så har den altså ikke set sådan ud altid. Det er kommet på et tidspunkt, hvor man vil bygge større og noget mere mægtigt. Det er blevet til den her kæmpestore gotiske tilbygning, der har givet kirken det udseende, den har i dag," fortæller Heidi Bisgaard.

Bygger flot

Dråby Sogn var også tidligere det klart største i området. Ebeltoft hørte således også tidligere ind under Dråby Sogn og kirkens vokseværk til ligefrem at fortjene tilnavnet Molslandets Domkirke er muligvis blevet til gennem en stridighed med Ebeltoft om at fortsat at være dominerende.

Adelsfamilierne Rosenkrantz og Gøye poster blandt andet masser af penge i kirken for at gøre den større og endnu mere imponerende. Det kan man i dag se på det store hvælvede tag.

"Omkring år 1400 udvider man og starter egentlig med at bygge et fladt tag. Undervejs kommer der en ny teknik til landet, som er udviklet i Frankrig, så man kan bygge i hvælv og dermed højere. Det kunne man godt lide. Man kan godt lide at bygge flot, og det gælder jo stadig," noterer Heidi Bisgaard.

Adelsfamiliernes præg ses i dag også tydeligt indvendigt, hvor familiernes våbenskjold er afbildet.

Det samme er de søfarendes helgen Skt. Nikolaus, hvilket også bærer vidnesbyrdet om, at havet var væsentligt tættere på kirken, når man kigger i historiebøgerne.

"Billedet af Skt. Nikolaus er måske det her i kirken, der siger mest om, hvorfor kirken har den her position. Det var jo typisk kirker, der blev bygget ved havne, hvor søfarerne kom ind og tilbad og sagde tak for, at de stadig var i live," siger Heidi Bisgaard.

Magtbalancen tipper

Da Ebeltoft i 1301 blev købstad, begyndte der også stille og roligt at ske en forandring i magtbalancen mellem Dråby og Ebeltoft. Handlen i Ebeltoft tog til, og i løbet af 1400- og 1500-tallet tipper det, så Ebeltoft i stedet bliver hovedsognet og Molslandets Domkirke reduceres til annekskirke.

"Det har man svært ved at acceptere i Dråby og blandt andet hos herremanden ude fra Skærsø, som jo gerne ville vise sin kapacitet igennem kirken her, en det ender altså med at Ebeltoft vinder den stridighed," forklarer Heidi Bisgaard.

Prægtig kirke

Dråby Kirke er dog stadig den største af de to kirker, og uanset hvad har fortidens stridigheder ført til, at når man i dag lige får drejet af fra Dråby Bygade og kører ned imellem de idylliske bindingsværkshuse, så mødes man af det imponerende syn af Molslandets Domkirke deroppe på bakken.

Selv en sognepræst, der har været i kirken i 20 år, bliver stadig ramt af det storartede monument.

"Jeg synes, at det er en af de kirker, man træder ind i og tænker, at den har noget virkelig prægtigt i sig. Særligt når vi har gang i kirken og man synger og lysene er tændt, så får jeg den der følelse af, at Dråby Kirke er virkelig en fantastisk kirke," konstaterer Heidi Bisgaard.