Pressemøde om covid-19-situationen i Aarhus
Der afholdes torsdag pressemøde ved rådhuset i Aarhus om den øjeblikkelige situation med covid-19 i Aarhus
Det går den forkerte vej med antallet af covid-19-smittede i Aarhus. Alene onsdag kom det frem, at 42 var konstateret smittet med coronavirus på et enkelt døgn, og Midttrafik oplyste ligeledes, at fire af selskabets buschauffører på Station Vest i Aarhus var konstateret smittet med covid-19, hvilket har medført, at 25 chauffører blev sendt hjem i selvisolation.
Den pludselige situation i Aarhus har fået Aarhus Kommune, Region Midtjylland, Østjyllands Politi og Styrelsen for Patientsikkerhed til at indkalde til et fælles pressemøde, som finder sted torsdag klokken 11 i Rådhusparken i Aarhus.
Her vil der blive informeret yderligere om situationen.
Pressemødet kan ses herunder
jwh