Debat: Borgerkrig på Djursland

Borgerkrig er en lidt spidset formulering, men det er alligevel, hvad der bliver lagt op til både i Norddjurs og i Syddjurs. I Norddjurs er det rimelig nemt at finde en mindelig løsning, men i Syddjurs er det svært.

Problemet i Syddjurs er ralgravningen, som jo nødvendigvis må foregå der, hvor rallen findes. Den er lagt der uden hensyn til natur- herlighedsværdier eller menneskelig bosættelse. Syddjurs er et af Danmarks ralrigeste områder, og med stor bygge-vej- og havneaktivitet i landet er der brug for meget ral.

I Norddjurs er problemet et andet. Norddjurs har altid været et intensivt landbrugsland. Infrastrukturen er stadig præget af små udflyttersamfund fra godserne og andre store ejendomme. Beboerne i landsbyen Aalsrode har været integreret i landbruget , og de fleste har haft deres udkomme, ved at arbejde på godset Katholm og de omkringliggende større gårde. Dette har betydet, at de uformelle strukturer har givet et ganske særligt velintegreret landsbysamfund med mange relationer, fællesskab og samhørighed og stor kontakt til den omgivende natur.

Spolerer udsigt

En af disse større gårde er den store, smukke og velholdte Kejsegården, hvor familien Nicolajsen har resideret i mange generationer. Kejsegården har været læreplads for mangen en landvæsenselev og været kendt og værdsat som veldrevet i generationer, med noget af Djurslands bedste landbrugsjord.

I forbindelse med et generationsskifte ønsker man nu i stedet for hvede og raps at dyrke solceller på et areal på 290 ha. Aalsrode, som ligger i en dalsænkning med de bløde morænebakker på alle sider, har nu udsigt til at komme til at ligge midt i en solcelleindustri. Det vækker selvsagt harme og stor modstand.

Når Norddjurs Kommune lettere kan løse problemet end Syddjurs, er det fordi, det er indlysende fornuftigt at flytte solcellerne til dårlig marginaljord uden at 250 mennesker, en hel landsby, umiddelbart får spoleret den smukke udsigt i det åbne landskab. Norddjurs Kommune må lave en helhedsplan og gøre sig klart, hvor meget af Djursland man vil plastre til med solceller og ikke mindst hvor?

På folketingsniveau er man nødt til at overveje, om den omfattende ændring af vores infrastruktur som følge af vores ændrede energiforsyning kræver lovændringer, som i højere grad tilgodeser almenvellets interesser i forhold til den enkelte jordejers egne økonomiske interesser.