Fortsæt til indhold

Bliv rokkekriger i Kattegatcentret

Samfund
Arkiv

Onsdag eftermiddag blev Kronprinsesse Mary rokkekriger, da hun i Kattegatcentret satte sømrokker ud i Kattegat, men sømrokkerne har brug for mere hjælp.

Sømrokkerne i de danske farvande bliver nemlig færre og færre, og på lørdag 22. august fra klokken 10-17 kan børnene tage deres familier med i Kattegatcentret og blive rokkekrigere. Samtidig kan man lære mere om de truede havdyr gennem en sjov og oplysende skattejagt.

Det er et samarbejde mellem WWF Verdensnaturfonden, H&M og Kattegatcentret, som giver mulighed for, at børnene kan blive rokkekrigere, i lighed med H.K.H. Kronprinsesse Mary, og få viden om rokkerne og det danske hav.

WWF Verdensnaturfonden har lavet en digital rokke-challenge for børn, der kan tilgås på: www.PandaClub.dk/challenges.

Desuden kan man på dagen deltage i en skattejagt, der aktiverer og udfordrer børnene gennem leg og viden – forældrene må selvfølgelig gerne hjælpe. Som ved alle skattejagter gemmer der sig her også en præmie, når den er gennemført. Samtidig deltager familien i konkurrencen om et net fyldt med lækre ting fra WWF Verdensnaturfondens webshop.

Udover skattejagten bliver der også trukket lod blandt børnene om at få lov til at udsætte sømrokkerne i vandet, så de er med til at skabe bæredygtige danske farvande. De skal udsætte seks sømrokker om lørdagen ad to omgange.

Du kan læse mere om sømrokkeprojektet og Kronprinsesse Marys besøg i Kattegatcentret ved at klikke på linket herunder.