Fortsæt til indhold

Nice Little Pinguins i Pavillonen

Kulturen skydes for alvor i gang på Djursland igen med en koncert med Nice Little Pinguins i Pavillonen

Samfund
Arkiv

grenaa Fredag 14. august bliver der for alvor åbnet for kulturen på Djursland igen i Pavillonen med en koncert af Nice Little Pinguins i Den Gamle Pavillonsal.

"Covid-19 forholdene gør at der kun er et begrænset antal billetter til salg og at koncerten dermed bliver en smule eksklusiv i intime rammer," udtaler Jesper Jul fra Pavillonen.

Bandets største hit "Flying" var en ren landeplage i 1990'erne - og ikke kun i Danmark.

"Flyings" evergreenstatus understreges af, at nummeret lever sit eget liv på eksempelvis YouTube, hvor der konstant uploades nye Flying-fortolkninger fra alle egne af verden.

Med flere end seks album i bagagen er det nogle særdeles erfarne herrer, der byder op til koncert og dans. I slutningen af 90'erne holdt Nice Little Penguins en længere pause, men ellers har de gennem alle årene spillet landets forsamlingshuse, spillesteder, haller, festivals og byfester tynde, ligesom de i ny og næ udgiver et album.

Et kommende af slagsen er i skrivende stund under indspilning. For dem er musikken og sangskrivningen en nødvendighed, og de elsker stadigvæk at spille sammen live foran glade mennesker, der værdsætter gode sange og flerstemmige vokalharmonier.