Præsteklumme: Vi har ventet alt for længe

præsteklumme Dørene åbnes og ind træder forventningsfulde unge mennesker iført hvide kjoler og mørke jakkesæt, sneakers og flot opsat hår.

De har ventet alt for længe. Ungdommen der mistede så meget dette år 2020, fester, samvær, skolegang og deres konfirmationsfest. De har ventet så længe på fest og glade mennesker. På en dag der var deres.

De er vokset og blevet så høje, mange har måtte skifte konfirmationstøjet ud til større størrelser, der er kommet dun på overlæben og lange ben.

Endelig kom dagen, og vi har forberedt os, og gjort alt hvad vi kunne, for at dagen bliver festlig, trods restriktioner, afstand, håndsprit og få gæster med på kirkebænkene.

Og det lykkes - det er en festlig dag.

Det er ligesom om dette års konfirmander og konfirmandfamilier er ekstra glade og i stemning. På trods af corona-omstændigheder eller måske nærmere på grund af?

Har dette år givet os et andet blik? Sætter vi pris på det, der er? Som disse weekender hvor konfirmationerne løber af stablen i mange kirker rundt omkring i Danmark. Vi mødes, vi holder fest, og vi glædes over, at vi kan samles, at vi er sammen, at livet er glædeligt og godt. At ungdommen folder sig ud og blomstrer lige der for øjnene af os, og vi accepterer lugten af håndsprit, afstand og mindre forsamlinger.

For Guds kærlighed og glæden til livet pibler frem i hver en sprække.

Da mine konfirmander gik ind af døren i weekenden, blev de mødt af Sigrid kirkesangers smukke stemme, der sang "Jeg har ventet alt for længe" fra Frost 2 tegnefilmen. For det har konfirmanderne, og endelig er dagen kommet til gæster, latter, lys og sang.

"Ka’ slet ikke sidde stille/Fest og farver, her er jeg!

For jeg har ventet alt for længe/Ska’ leve livet langt om længe

Og intet står i vejen/Uh!"

Hjertelig tillykke til alle konfirmander!