Rudy, Alex og Elvis er helt klar til den store pladebørs
Er du til Elvis eller blot feinschmeicker på jagt efter vinyl, så er der messe 21. oktober i Hadsten
To glade vinyl-samlere kom ind på avisens redaktion i Hadsten.
“Prøv lige og se her,” lød det fra Alex Damsted og Rudy Daugsch.
Under armen havde de en stor box fyldt med Elvis singler i 10 tommer udgave. Alle plader, som på et tidspunkt fra 01. februar 1962 og frem til 1977 har ligget nummer et på den engelske hitliste.
SE OGSÅ: VINYLENS VENNER MØDES OVER TRUSSERNE
“Ja, 1977 er jo året, hvor han faldt væk,” siger Alex Damstedt, som har fundet den nummerede Elvis-box på en tur til Holland.
Pladebørs i Sløjfen
“Elvis-boxen har været udsolgt gennem nogen tid, men du har jeg altså fundet den.”
“Og da jeg ikke selv er speciel Elvis-fan, så tager jeg den med i Sløjfen 21. oktober, hvor der er åbent mellem kl 10 og 15,” siger Alex Damstedt.
“Ja, og der vil også være åbent i caféen denne dag,,” supplerer Rudy Daugsch.
De to - som ved rigtig meget om de genopstande vinyl-plader - kan fortælle, at 10 tommer singlen adskiller sig fra den normale 7 tommer.
“Og en LP er 12 tommer,” får vi lige at vide, inden de igen forlader redaktionen på den gamle banegård i Hadsten.