Hvad er målet egentlig med Ebeltoft?

ebeltoft De to Ebeltoftere Anette Fugl Buhl og Niels Skouby er ikke imponeret af Jeppe Heins værk 'Breathe with me', der i knap halvanden måned udstilles på S. A. Jensens Vej. Værket er en del af byudviklingsprojektet 'Ebeltoft i udvikling' og er faciliteret af arbejdsgruppen Posthusgruppen.

"Ebeltoft i udvikling sker ikke med sminke og pudderkvast eller blå parallelle striber ved en unødvendigt obstrueret vigtig forbindelsesvej. Det får nok heller ikke folk til at flytte til Ebeltoft," skriver de i en henvendelse til politikere i Syddjurs Byråd, Ebeltoft Distriktsråd samt samarbejdspartnere.

Tag stilling

De mener, at der snarest bør tages stilling til de 15-20 millioner, der er bevilget til "Ebeltoft i udvikling".

"Projektet mangler i høj grad et konkret mål, og det har ikke været muligt at få svar på, hvad det er," siger de og henviser til den officielle pjece 'Ebeltoft i udvikling'. Om denne siger de, at den blot er "tyndbenet ordsalat fyldt med fine ord og blomstrende vendinger" og uden retning imod udvikling, vækst og tilflytning.

"Tankevækkende nok står der i pjecen først til allersidst noget om jobskabelse og bosætning. Det anses åbenbart ikke for særlig vigtigt for forfatterne."

Anette Fugl Buhl og Niels Skouby er skuffede over, at de mange forslag, der kom på bordet ved sidste års stormøde, indtil videre kun er blevet til det omtalte værk af Jeppe Hein.

"Cirka 200 initiativrige borgere mødte op på Skelhøjeskolen for at være med til at udvikle Ebeltoft. De kom med mærkesager som børnehaver, vuggestuer, østlig omfartsvej, færgefart Ebeltoft-Odden, nye arbejdspladser, uddannelser, aftenskoler, flere tilflyttere, gerne børnefamilier o.s.v. De var nok ikke mødt op, hvis de havde anet, at resultatet skulle være en malet kunstkonstruktion på stranden samt lukning af en vigtig vej."

Niels Skouby tilføjer:

"Jeg holder meget af kunst, men sidstnævnte projektresultat ville nok ikke være min første prioritet, hvis jeg skulle udvikle en by."

Borgerne faldt fra

Han og Anette Fugl Buhl anfører, at deltagerne i de syv projektgrupper åbenbart også mistede pusten, således at antallet efter et par uger var barberet ned til cirka en snes arkitekter og kommunale embedsmænd og kun ganske få såkaldt 'almindelige borgere'.

De to ebeltoftere peger på, at projektet hurtigt kom til at handle om at pynte og smykke/sminke Ebeltoft. Det var dyre forslag, der ikke på længere sigt ville give flere arbejdspladser, uddannelser, tilflyttere etc. De anerkender dog, at nogle af de øvrige ansøgende projekter er interessante og ikke uvigtige.

"Men heller ikke hastende eller nødvendige for byens udvikling."

'Slip civilsamfundet fri'

De to ebeltoftere fortæller, at de forventningsfulde gik til mødet, da der skulle etableres arbejdsgrupper til forskellige projekter. De kom i den tro, at grupperne selv kom til at lede projekterne med ansvar over for kommunen.

"Men pludselig var det blevet 'arkitektstyret borgerinddragelse', noget de fleste byplanlæggere kalder 'blålys og passificering'."

I stedet hylder Anette Fugl Buhl og Niels Skouby princippet 'Slip civilsamfundet fri', der foldes ud i flere kommuner. Projekterne finansieres af kommunen og med borgerne som aktive aktører og tovholdere. I Ebeltoft kunne man se det i forbindelse med dannelsen af Kulturministeriet. Her tog borgerne sagen i egen hånd og lagde energi og arbejdskraft i projektet.

"En dejlig oplevelse. Folk samlede sig og gik i gang, og aldrig har så mange lavet så mange gode og brugbare projekter for så få penge - og de, som var med, fik ovenikøbet nye bekendtskaber, et godt sammenhold og var stolte af og passede på det, de havde skruet sammen og anlagt selv."

De er sikre på, at folk i Ebeltoft hellere vil danne grupper og komme med velgennemtænkte forslag til omfartsvej, færgeforbindelse, nye arbejdspladser, uddannelser, aftenskoler, tilflytning, børnehaver, vuggestuer og andre væsentlige emner for Ebeltoft i udvikling end få en kortvarig mindeevent på stranden og diverse prøvehandlinger, der er formuleret i projektet.

"I stedet for de letkøbte, midlertidige; men dyre prøvehandlinger kunne man eksempelvis gennemtænke problemerne lidt grundigere. Efter min mening er prøvehandlinger for forskere. Tandlæger, brobyggere og andre specialister tænker sig om på forhånd."

Anette Fugl Buhl og Niels Skouby tilføjer, at de gennem de seneste tre år har indsendt en del velgennemarbejdede forslag til kommunen, og de har intet hørt retur.