Fortsæt til indhold

Rønde: Første spadestik til ny brandstation

Det bliver det nye selskab Halbyg A/S, et søsterselskab til Aalsrode Tømrerfirma A/S, der skal sikre, at der står en nyopført brandstation klar i løbet af 2021

Samfund
Lars Norman Thomsen

Der afholdes første spadestik på den nye brandstation i Rønde på Bækkelundsvej 2 tirsdag 1. september klokken 9.

Borgmester Ole Bollesen og medarbejderrepræsentant i byggeudvalget Peter Pedersen træder i fællesskab på spaden.

Stationen i Rønde på samlet 742 kvm får plads til fire slukningskøretøjer samt en ambulance og. Byggeriet er inddelt i en garage og to sektioner; en med diverse faciliteter til Brand og Redning, samt en med lokaler til døgnbemanding af to ambulancefolk. Anlægssum: I omegnen af 10 mio. kroner.

Det bliver Halbyg A/S, der blev etableret i foråret med tidligere direktør i Danske Halbyggeri, Henrik Madsen, ved roret. Entreprenørfirmaet er etableret sammen med AAT Gruppen, der blandt andet står bag Aalsrode Tømrerfirma.

I marts 2020 måtte Henrik Madsen sige farvel til direktørposten i Dansk Halbyggeri, der blev erklæret konkurs tidligere på året og senere overtaget af HPH Totalbyg A/S.

Halbyg A/S har base på Sletvej i Tranbjerg.