Fortsæt til indhold

Rema 1000 har også Ebeltoft i tankerne

Regionschef Mikael Rosendal Sørensen vil ikke sætte årstal på, hvornår discountkæden planlægger at etablere sig i Ebeltoft

Samfund
Lars Norman Thomsen

EBELTOFT Torsdag åbnede Rema 1000 ny butik i Rønde på Drosselvej 4, og kunderne strømmede til fra klokken 8 skarp, hvor købmand Daniel Petersens to drenge klippede den røde snor.

Regionschef Mikael Rosendal Sørensen deltog i åbningen, og han afslørede overfor Lokalavisen, at Rema 1000 også har planer med Ebeltoft.

"Ebeltoft er ligesom Rønde og Hornslet i Syddjurs og Grenaa og Auning i Norddjurs også en interessant handelsby for os," siger Mikael Rosendal Sørensen.

"Jeg vil dog skynde mig at sige, at jeg ikke kan sige noget om tidspunktet, men jeg forventer helt sikkert, at Rema 1000 kommer til Ebeltoft."