Akustisk koncert med Souvenirs
koncert Souvenirs alias Sofie Bonde og Nils Torp har været på landevejen i mere end 25 år. Siden deres gennembrudshit 'Han tog et nattog' i 1994 er det blevet til mere end 2000 koncerter og mange iørefaldende pophits, blandt andet 'Jeg hader Susanne' og 'Jeg troed du var hos Mikael'.
Sangene er blevet folkeeje, har huseret på hitlisterne, og er elsket af anmelderne for deres intelligente tekster. Nu besøger Souvenirs Grenaa Bibliotek med en stemningsfuld, akustisk koncert, der byder på sange fra det anmelderroste album 'Tangopartner', skrevet i samarbejde med forfatter og digter Lone Hørslev.
Nils Torp er en erfaren herre, som var med i det legendariske orkester Kliché. Han er derudover en unik guitarist. Sofie Bonde har sin helt egen karismatiske stemme, som kun er blevet bedre med årene.
Duoen får selskab af violinist Klaus Pindstrup, som er med til at give sangene en klang af akustisk 'folkpop'. Hele molevitten bindes sammen af små finurlige anekdoter og betragtninger med nordjysk, skæv charme og et glimt i øjet.
mj