Fortsæt til indhold

Kolindsunds Venner inviterer til generalforsamling

Samfund
Arkiv

arrangement Kolindsunds Venner blev på grund af coronapandemien nødt til at udsætte et stort arrangement med besøg fra Sebastian Klein efterfulgt af den årlige generalforsamling. I stedet afholdes den årlige 20. ordinære generalforsamling 1. september 2020 på Bugtrupvej 33 i Kolind.

Kolindsunds Venner ser tilbage på et år med mange aktiviteter - blandt andet samarbejdet med Danmarks Naturfredningsforening, udflugt til Filsø, samarbejde med storkene.dk om storke i Enslev, deltagelse i radio, tv og pressen og vi skal medvirke i et stort kunstprojekt i Grenaa til efteråret om Kolindsund. Der er kommet mange nye medlemmer er kommet til, og Kolindsunds Venner har modtaget flere donationer.

På generalforsamlingen skal også diskuteres, hvordan foreningen bedst får gjort opmærksom på, at gendannelse af Kolindsund er et godt emne i en "grøn start" samt hvordan de i endnu højere grad får gjort opmærksom på vores eksistens.

Foreningen præsenterer desuden en ny informantionstjeneste, hvor medlemmer fra bestyrelsen tilbyder at arrangere en guidet tur i Kolindsund eller møde op og fortælle om deres idéer. Dette er henvendt til foreninger eller grupper, der ønsker at vide mere om Kolindsund.

Kolindsunds Venner udgiver avisen Kolindsund Avis og et nyt nummer er lige på trapperne. Avisen udsendes til medlemmerne og interessenter samt uddeles på udvalgte steder.