Fortsæt til indhold

Sangforening fejrede 125 år i renoveret hus

Mandskoret holder også jubilæumskoncert lørdag 26. oktober i Sløjfen

Samfund
Arkiv

Hadsten Mandag 14. oktober var der dækket op til fest i Hadsten Sangforenings hus på Granvej i Hadsten. Her kunne mandskoret både fejre 125-års jubilæum og en renovering af deres hus.

Takket være Elro Fonden, Velux Fonden og gode frivillige kræfter har sangforeningens hus fået en tiltrængt overhaling med blandt andet nye vinduer, nyt interiør og nyt klaver.

Foruden det talstærke mandskor deltog også borgmester i Favrskov Kommune Nils Borring i fejringen.

En sang fra borgmesteren

Borgmesteren valgte at hylde koret med en hjemmekomponeret lejlighedssang på melodien til De Gyldne Løvers 'Vi er en, to, tre, fire fyre', som koret hurtigt lærte at synge med på.

Jubilæet bliver også fejret med en koncert på lørdag 26. oktober i Sløjfen, hvor mandskoret vil synge et varieret program og man ekstraordinært byder på en solist udefra, nemlig operasanger Ove Mynderup.

Under ledelse af dirigent Vibeke Mølgaard Hansen kvitterede koret med blandt andet at synge 'Når lygterne tændes', Kim Larsens 'Susan Himmelblå' og Andrew Lloyd Webbers 'The music of the night'.

jesl