Præsteklumme: At have et menneske!

præsteklumme Jeg har ikke et menneske, siger en lam mand til Jesus. Han har ligget ved en dam og håbet på en mirakuløs helbredelse i 38 år. Og det eneste, han har manglet, var et menneske, der ville bære ham ned i den helbredende dam, når vandet kom i oprør. Et eneste menneske.

For ham blev Jesus dammens livgivende vand. Jesus helbredte ham.

Tænk ikke at have et eneste menneske, der er villig til at hjælpe en, når livet for alvor brænder på. Tænk ikke at være det menneske, der er der for en anden, når alt går i opløsning for et medmenneske.

Vi har alle sammen brug for både at have og at være det menneske, der sætter sig selv til side og giver en hjælpehånd. Og vi har alle brug for en udstrakt hånd mange gange i løbet af vores liv. For sandheden er, at det bliver kun et helt liv, hvis vi forstår både at række ud og tage imod. Vi lever i dyb afhængighed af hinanden.

Vi ser det nu, her i Aarhus. Covid bølger op og ned, alt efter, om vi husker at passe på hinanden. Og tage vores ansvar på os, også selvom vi ikke selv er i risikogruppen.

Og vi får brug for et menneske, når nogen af os ikke kan komme ud at handle, ikke kan få besøg og måske ligefrem må i isolation.

Så opdager vi, at det er en glæde at hjælpe, at det giver så meget mening til vores eget liv at tage en opgave på sig og dermed gøre gavn.

Lad os huske det, når vi engang er på den anden side af epidemien og dens eftervirkninger. Det er en glæde at være og have et menneske – at være hinandens NÆSTE og leve den næstekærlighed ud, Jesus viste os i sit liv og gennem sin død.