Det var en fejl at sløjfe historiske gravsteder i Aarhus

Hvor er Johannes Christensens gravsten henne?

Da Lokalavisen Aarhus i foråret med podcast- og artikel-serien 'Den dræbte sabotør' satte fokus på den aarhusianske modstandsmand Willy Schmidt, der i 1943 blev dræbt under et mislykket sabotageforsøg i Ole Rømers Gade, var lige præcis dette en relevant undren. Den aarhusianske marinevægter, som stod vagt for tyskerne og sendte de dræbende skud af sted mod den 23-årige Willy Schmidt, mistede også selv livet i ildkampen med den kommunistiske sabotagegruppe. Men hvor Willy Schmidt 77 år efter har en stor, flot gravsten på Nordre Kirkegård til minde om den unge sabotørs kamp for et frit Danmark, så er Johannes Christensens gravsten for længst blevet sløjfet på kirkegården i det nordlige Aarhus.

(Artiklen fortsætter under podcast-afspilleren)

Lyt til podcast-serien 'Den Dræbte Sabotør' herunder:

Listen to "Den Dræbte Sabotør" on Spreaker.

Det er en fejl, som dog er tilgivelig, mener historiker og forfatter Klaus Bertelsen, der i øvrigt også er ekstern konsulent hos Aarhus Kommunes kirkegårde i forbindelse med bevaring af hjemfaldne gravsteder.

"Når man fjerner disse gravmæler, statuer, manuskripter osv., hvordan var det så, at de gode blev så gode? Hvis vi kun bevarer det gode, så glemmer vi, at forudsætningen for det gode er det mindre gode," fortæller Klaus Bertelsen og henviser til forsommerens store diskussion i forbindelse med 'Black Lives Matter'-demonstrationerne i Aarhus og København, hvor det blandt andet blev diskuteret, hvorvidt gamle danske film skulle censureres på grund af racisme, eller om københavnske gadenavne skulle ændres, fordi de historiske personer bag navnene havde haft aktier i slavehandel.

Et historieløst samfund

Spørger man Klaus Bertelsen om hans holdning i den diskussion, så er svaret meget klart:

"Man bør som udgangspunkt bevare begge sider af historien," fortæller han og advarer om, at samfundet kan blive historieløst.

"Så forsvinder en væsentlig del af vores historie. Det er klart, at et samfund, som bliver historieløst, er et samfund, som overhovedet ikke ved, hvor det kommer fra, og som dårligt nok ved, hvor det er henne, og hvor det muligvis er på vej hen," fortæller han og fortsætter:

"Denne historieløshed er naturligvis farlig, fordi netop den mørke side af historien giver os mulighed for at se handlemuligheder. Kunne og burde vores unge mænd i 1943 have gjort noget andet? Kunne de have gjort noget andet i 44 og 45 for at bevare demokratiet? Det er det, som historien kan og skal - den skal pege på valgmuligheder og dilemmaer."

Der blev taget hensyn

Marinevægteren Johannes Christensen, der dræbte Willy Schmidt, lå begravet på Nordre Kirkegård, men hans gravsted blev efter al sandsynlighed sløjfet i 1960'erne, da den normale tidsperiode for et kistegravsted er 20 år, hvis det ikke bliver forlænget. Klaus Bertelsen peger på, at marinevægterens gravsted ligesom byens kendte stikkeres gravsteder ikke blev gjort bevaringsværdige dengang på grund af, at man fra kirkegårdsledelsens side tog hensyn.

"Krigen var stadigvæk tæt på. Man havde dybt traumatiserede KZ-lejr-fangere gående rundt i Aarhus. Det ville være utænkeligt dengang, at man valgte at bevare sådan et gravsted," fortæller Klaus Bertelsen, der dog ville håbe, at man havde tænkt længere frem og set den historiske betydning.

I stedet for at destruere stenen, kunne man have opbevaret den i et lapidarium, for Klaus Bertelsen er ikke i tvivl om, at han i dag i sit arbejde med at udvælge byens bevaringsværdige gravsteder ville have bevaret Johannes Christensens gravsten som en del af kirkegårdens historiske fortælling om Aarhus under anden verdenskrig.

"Vi ville bevare den nu på samme måde, som jeg har sikret, at den formodede stikker Knud Erik Hansen Ørskous gravsten er bevaret som et af de eneste stikkergravsteder i Aarhus. Hans historie er et skoleeksempel på, hvor vigtigt det er at kunne fortælle historien om en mulig fejllikvidering og dermed sætte det ekstremt voldelige forår 1945 ind i et større historisk perspektiv," fortæller han.

"En nærværende arena"

Klaus Bertelsen udgav før sommer sin nyeste bog 'Tavs som graven', som tager læseren med på en vandring blandt udvalgte gravminder fra anden verdenskrig på Nordre Kirkegård og Vestre Kirkegård. I bogen får man de personlige historier om flere af de modstandsmænd, flygtninge og krigsfangere, der ligger begravet på de to aarhusianske kirkegårde. Historikeren, der stammer fra Aarhus, er nemlig meget begejstret for kirkegårde, hvor han selv bruger meget tid og har lavet rundvisninger siden 2010.

"Jeg bruger kirkegårdens gravmæler til at italesætte historien og italesætte både nutiden og fremtiden, og det er en meget nærværende arena til den form for formildning," fortæller han og fortsætter:

"Kirkegården gemmer på en del af verdenshistorien, som både Willy Schmidt og Johannes Christensen var en del af. Deres personlige historier er en del af Aarhus under besættelsen."

Klaus Bertelsens bog ’Tavs som graven’ er udgivet hos Aarhus Byhistoriske Fond.