Erhvervsråd med samme formand
Erhvervsråd siger farvel til politikere i bestyrelsen. Nu er nyt hold sat
Kian Johansen
Erhverv Efter generalforsamlingen i Favrskov Erhvervsråd, så har bestyrelsen konstitueret sig.
Formand er stadig Kent Jeppesen, Dansk Computer Center A/S, Søften.
Næstformand er nu Kim Petersen, Kim Petersen Holding ApS, Laurbjerg. Bestyrelsesformand Peter Voigt Bertelsen, Globalstole A/S, Hvorslev. Bestyrelsesmedlem John Nielsen, Onlinesynlighed.dk, Hadsten. Samt bestyrelsesmedlem Jens-Ole Staghøj, Hammel Furniture A/S, Hammel (nyvalgt).
21. september er der indkaldt til ekstraordinær generalforsamling, hvor det skal stadfæstes, at der ikke længere skal vælges to byrådspolitikere ind i bestyrelsen, samt at bestyrelsen nu består af et medlem mindre.