Præsteklumme: Når fulde studenter – forkynder det hellige!

præsteklumme Mikael Justensen bor i Sæby, og for nyligt var han til en begravelse, en begravelse der på mange måder gjorde et dybt indtryk på ham, han fortæller: "Jeg var til begravelse i Sæby Kirke i dag. Da de nærmeste pårørende bærer kisten det sidste stykke hen til rustvognen, sker der noget. I det øjeblik kisten kommer til syne i kirkedøren, passeres kirken af en lastbil med en flok fulde, larmende studenter på ladet, der er ude at fejre, at de er færdige. Jeg når lige at tænke, åh nej, uheldig timing i dette meget højtidelige øjeblik, og jeg skæver til de mange hvide huer, men de er der ikke. Eller jo men de er taget af hovederne. Studenterne står bomstille med huerne i hånden og front mod kirken, medens de passerer rustvognen og følget, de bøjer sig fremover i en ærbødighed. Musikken er slukket, båthornene holder pause, der er ikke en lyd. Først da lastbilen har rundet hjørnet og er drejet væk, går festen i gang igen. Hele det store følge bemærkede studenternes gestus og var rørt. Hvis nogle af I studerende, som passerede Sæby Kirke i dag, skulle læse disse linjer: tak fordi I midt i jeres jubel fandt det passende at standse festen i ærbødighed og respekt. Det rørte os dybt!"

Det hellige kalder ofte på os fra et sted, vi ikke havde regnet med.

Det er også, hvad Jesus siger: "Jeg er ikke kommet for at kalde retfærdige, men syndere."

En flok fulde studenter bliver pludseligt ud af intet kaldet til at forkynde det hellige, det er overraskende, stærkt, rørende og godt set og hørt af Mikael Justesen.