Kunstguiden Favrskov og Besøg En Kunstner
I den første weekend i oktober kan du få en kunstnerisk oplevelser på Kollerup Gods
kunst Kom indenfor i arbejdsværelset hos udøvende kunstnere til 'BESØG EN KUNSTNER', og besøg den fælles udstilling på Kollerup Gods i Hadsten i weekenden 3.-4. oktober 2020. Fernisering finder sted fredag 2. okt kl. 17-18.
Kunstguiden Favrskov er startet på initiativ af egnens aktive kunstnere og kunsthåndværkere og støttet af Favrskov Kommunes Kunstudvalg samt lokale sponsorer.
"Vi ønsker at gøre det nemmere og mere overskueligt at finde ud af, hvor man kan gå hen, hvis man vil finde spændende, lokale kunstoplevelser og komme ud og møde den kunst og det kunsthåndværk, som lever i vores område," udtaler Rikke Nygaard, Formand for arbejdsgruppen i BEK.
Kunstguiden Favrskov anno 2020-21 tæller 25 kunstnere fordelt over hele Favrskov Kommune. 21 af disse udstiller værker på den fælles udstilling på Kollerup Gods 3.-4. oktober, og åbner deres værksteder for besøgende samme weekend.
"Jeg elsker at være i dialog med mit publikum. Give dem et indblik i hvor og hvordan kunsten bliver til, hvilke tanker og følelser, stemninger eller whatever der nu ligger til grund for netop det værk. Vi kommer ikke udenom Corona i år, og jeg har derfor også valgt at udstille et kæmpe maleri om netop det på vores fælles udstilling. Jeg har arbejdet seks mdr på maleriet, nu er det vist på tide at vise det frem. Vi tager selvfølgelig alle forholdsregler med afstand og håndsprit," fortæller Morten Tropp.
Kunstguidens deltagere er et mix af fuldtidskunstnere og folk der arbejder med kunsten på hobbyplan. Fællesnævneren er engagement og passion.
mj