Fortsæt til indhold

Valg: 12 nye medlemmer af DemoRådet

Efter valget til DemoRådet i Syddjurs er 12 nye medlemmer klar til at tage fat

Samfund
Anette Bonde

syddjurs Der var god interesse for valget til Demorådet - Syddjurs politiske Ungeråd. Helt præcist 50 deltog i valget på Kulturhotellet i Rønde i torsdags, hvor valget fandt sted. Da nummer 50 var kommet ind, blev dørene lukket, så corona-restriktionerne kunne overholdes.

14 kandidater stillede op til de i alt 12 poster, og et fuldt fungerende råd er nu klar til at tage fat på hverdag og politik for unge i Syddjurs.

Transport og uddannelse

Den afgående formand Magnus Mouritsen fortæller, at der ved valget blev tilkendegivet interesse for at gå ind i problematik omkring offentlig transport og uddannelsesinstitutioner. Mange af kandidaterne lagde også vægt på det at være engageret sammen med andre, der også er det.

Af aktuelle sager peger Magnus Mouritsen på, at Demo-Rådet sandsynligvis skal følge det kommende ungespot i Rønde helt til dørs, ligesom rådet vil blive hørt i forbindelse med kommunens budget for 2021.

Selv forlader han nu DemoRådet, idet han snart tager til Aalborg for at læse. Han har været formand i et halvt år og medlem i fire år.