Skoleelev smittet med Covid-19
I går 13. september blev der konstateret et tilfælde af smitte med Covid-19 i Norddjurs Kommune.
Det drejer sig om en elev i en 7. klasse på Søren Kanne Skolen i Grenaa, afdeling Søndre. Forvaltningen i Norddjurs Kommune har været i kontakt med Styrelsen for Patientsikkerhed, og på den baggrund er det vurderet, at eleverne i den pågældende klasse skal isoleres, hjemsendes og testes, skriver Norddjurs Kommunen i en pressemeddelelse.
Forældrene til børnene i den klasse, det drejer sig om, blev orienteret i løbet af søndagen, og desuden informeres alle øvrige forældre til børn på skolen om situationen.
I dialogen med Styrelsen for Patientsikkerhed indgår også en vurdering af behov for hjemsendelse og test af skolens medarbejdere.
Ledelsen på Søren Kanne og forvaltningen følger situationen tæt og er i dialog med Styrelsen for Patientsikkerhed.