Fortsæt til indhold

Tryg donation fra Sct. Georgs Gildet

Samfund
Arkiv

donation Sct.Georgs Gildet donerer to gange 5000 kroner til Røde Kors og TRYG-fondens Familiehus ved Hammel Neurocenter.

Donationerne blev besluttet, selv om loppemarkedet, der er grundlaget for Gildets donationer, ikke har kunnet gennemføres i år på grund af covid-19.

De indsamlede midler fra loppemarkedet, der er en del af Lilleå-markedet, er øremærket til humanitære formål og til støtte for spejdergrupperne i byen.

Sct.Georgs Gildet i Hadsten, der har 30 medlemmer, er et mødested og fællesskab for nuværende og tidligere spejdere, hvor man samles under sloganet 'Spejderidéen for voksne'. I gildet arbejdes der i fællesskab aktivt med personlig udvikling, støtte til spejderarbejdet og deltagelse i løsning af humanitære og samfundsmæssige opgaver både nationalt og internationalt. Det er ikke en loge, men en organisation, der har sin rod og inspiration i spejderbevægelsen.

Ved det nævnte gildeting blev der foretaget udskiftning i ledelsen, idet Hans Ole Hede fratrådte som kansler, og nyvalgt blev Anne Marie Hansen. I ledelsen er fortsat også Kirsten Andersen og Poul-Erik Handberg.

mj