Fortsæt til indhold

Skal give strøm til 200.000 familier

1.140 hektar solcelleanlæg skal etableres

Samfund
Arkiv

Aarhus Kommune har travlt. Her har politikerne besluttet, at kommune skal være helt CO2-neutral i 2030.

Men der er planer for måder, udledningen kan begrænses i landets næststørste kommune, og det er ikke småting.

Hele 1.140 hektar solcelleanlæg vil man bygge, og det skulle kunne forsyne hele 200.000 gennemsnitsfamilier med strøm.

I 2019 havde man en temaplan for vedvarende energi i offentlig høring, og efterfølgende er i alt 13 forskellige områder i kommunen udpeget som en mulig placering for de mange solceller.

Planen, der også indeholder etablering af to store vindmøller, som kan dække elforbruget for 3.300 familier, skal nu behandles af byrådet.

Og her vil der nok blive debat om placeringerne, for mange af de 263 høringssvar var fra borgere, der ikke ønskede solcelleanlæg eller vindmøller i deres baghaver.

"De fleste aarhusianere er tilhængere af den grønne omstilling, men forholder sig samtidig ofte - og helt forståeligt - lidt skeptiske til placeringen af vindmøller og solcelleanlæg i deres nærområde. Derfor er det selvfølgelig vigtigt, at vi lytter til borgerne og afvejer de positive aspekter af produktionen af vedvarende energi i forhold til den samlede påvirkning af naboer, landskaber og kultur- og bymiljøer," siger kommunens rådmand for Teknik- og Miljø, Bünyamin Simsek (V), i en pressemeddelelse.

dp