Fortsæt til indhold

Fremmed mand tog kvinde i skridtet

23-årig kvinde kom ud for en særdeles ubehagelig oplevelse, da hun gik i det centrale Aarhus

Samfund
Arkiv

En ung kvinde fik sig en ubehagelig oplevelse, da hun torsdag eftermiddag kom gående ved Posthussmøgen i det centrale Aarhus, oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten.

Klokken 15.40 bemærkede kvinden, der er 23 år, at der gik en mand foran hende. Manden kiggede flere gange bagud, og da han fik øje på kvinden, satte han farten ned. Kvinden fortsatte med uændret hastighed, og da hun passerede manden, vendte han sig rundt, så han stod med fronten mod hende, hvorefter han tog hende i skridtet uden på hendes lange frakke.

Kvinden trådte et skridt tilbage og råbte af manden, så han trak hånden til sig. Manden smågrinte og løb fra stedet.

Østjyllands Politi hører gerne fra eventuelle vidner, der kan have set manden ved Posthussmøgen omkring klokken 15.40.