Fortsæt til indhold

Kursus i transport af farligt gods

Er det tid til at få opdateret dit ADR bevis? Djursland Landboforening holder kursus i januar.

Samfund
gs

Djursland Landboforening afholder i samarbejde med Byggeri & Teknik I/S ADR kap 1.3 kursus, som er for dig, som transporterer faremærkede produkter ad offentlig vej.

Kurset finder sted i landboforeningens lokaler på Føllevej 5, i Rønde tirsdag 10. januar.

Farligt gods på offentlig vej

Kursus i håndtering og transport af farligt gods – også kaldet ADR kursus kap. 1.3 – henvender sig til ejere og medarbejdere, der transporterer farligt gods ad vej, eksempelvis transport af dieselolie i tank på værkstedsbil til maskiner i marken samt fragt af gødning og plantekemi.

Når man transporterer farligt gods, skal man medbringe transportdokumenter vedrørende alt det transporterede farlige gods. Føreren skal desuden medbringe et gyldigt ADRkursusbevis. Det kursusbevis kan man få tirsdag 10. januar kl. 13-16.30, når Djursland Landboforening afholder ADR kursus i samarbejde med Byggeri & Teknik I/S.

I kurset indgår grundlæggende kendskab til regler omkring tilsyn af ildslukker på ADR-køretøjer samt regler omkring surring af lasten, der transporteres. Overtrædelse af sikkerhedsreglerne medfører en bøde til chaufføren og dobbelt bødestørrelse til arbejdsgiveren.

Tilmelding til kurset bedes foretaget senest 3. januar til Djursland Landboforening.