Ny sti til cyklister og gående indviet i Foldby-Korsholm-Norring
1,7 kilometer såkaldt fællessti er nu officielt indviet
Arkiv
Cykelsti En fællesti på 1,7 kilometer gennem Foldby-Korsholm-Norring blev indviet i slut september. Det blev med taler, cykeltur og hotdogs.
En fællessti betyder, at både cyklende og gående kan bruge stien – selvfølgelig ved at tage hensyn til hinanden.
Der var taler af formand for Teknik- og Miljøudvalget Anders G. Christensen (V), borgmester Nils Borring (S) og Frederik Schøler fra lokalrådet i Foldby-Korsholm-Norring.
Efter klip af den røde snor cyklede deltagerne fra Korsholm Skole til Friskolen i Norring, hvor man kunne se den el-delebil, som Lokalrådet i Foldby-Korsholm-Norring har taget initiativ til.