Fortsæt til indhold

Dagens smittetal: Højeste tal i tre uger

Samfund
Arkiv

Det seneste døgn er der registeret 492 nye smittede med coronavirus i Danmark. Det er det højeste antal siden 24. september, hvor tallet lød på 607 nysmittede. Det oplyser Statens Serum Institut.

"Det er lidt ærgerligt, at vi nu igen ser tal i den størrelsesorden. Vi har ellers ligget lidt lavere gennem nogle dage med en let faldende epidemikurve. Det er muligt, at vi nu er på vej ind i en ny stigning," siger epidemiolog og afdelingslæge Christian Wejse fra Aarhus Universitetshospital til Ritzau.

Tallet for indlagte syge coronapatienter er på 104, og yderligere en person er det seneste døgn død med sygdommen.

jn