Fortsæt til indhold

Livsfortællinger i Hinnerup Sognegård: En landsbydrengs dagbog

Kaj Ove Højgaard vil blandt andet fortælle om sin barndom i 50'erne, om familie, skolegang, musik, sport, kunst og kirke

Samfund
Arkiv

fortælling Onsdag 4. november er der igen Livsfortællinger i Hinnerup Sognegård. Man starter med fortælling og slutter af med fællesspisning. Denne gang hakkebøf med bløde løg, sovs og kartofler, samt citronfromage.

Under overskriften 'en landsbydrengs dagbog' vil Kaj Ove Højgaard blandt andet fortælle om sin barndom i 50'erne, om familie, skolegang, musik, sport, kunst og kirke.

Kaj Ove har blandt andet arbejdet som lærer på Rønbækskolen og været en af hovedkræfterne bag Hinnerup musikskole. Desuden sidder Kaj Ove i menighedsrådet for Kirken i Hinnerup.

Billetter til spisning kan købes via kirkens hjemmeside www.kirkenihinnerup.dk eller i sognegården fredag formiddag fra 9.30-11.00.

Billetpris 50 kr. Seneste tilmelding fredag 30. oktober.

mj