Fortsæt til indhold

Unique Beds vil gøre det lettere at vælge miljøvenligt

Unique Beds forhandler danske arkitekttegnede senge i bæredygtige kvalitetsmaterialer. Målet er at gøre det nemt for forbrugere at vælge bæredygtigt

Samfund
Arkiv

virksomhed Unique Beds er en ny aktør på det danske marked indenfor nattesøvn. Udgangspunktet er kompromisløs kærlighed til danske arkitekttegnede senge i bæredygtige kvalitetsmaterialer fremstillet i Danmark. Virksomheden gik i luften som et website 1. oktober.

Bag Unique Beds står Jonas Hald og Mads Degn, som håndplukker perler i det danske land fra arkitekternes skitser og snedkerens håndværk. Sortimentet forhandles omline, hvilket sikrer, at det arkitekttegnede og bæredygtige kvalitetssortiment forhandles til en pris, hvor de fordyrende mellemled er skåret fra.

Jonas Hald og Mads Degn har sammenlagt mere end ni års erfaring med daglig vejledning og rådgivning af alle former for ønsker og behov indenfor 'alt til en god nats søvn'. De to mænd har en klar vision for Unique Beds:

"Vi vil gøre det nemmere for forbrugerne at vælge miljøvenligt når de skal handle produkter indenfor alt til en god nats søvn. Processen har været svær, men vi har indtil nu lavet samarbejde med tre fabrikker i Danmark, nemlig Alexander og Oliver fra Re-Beds som har en fantastisk sans for maksimal udnyttelse af bæredygtige naturmaterialer," fortæller Jonas Hald.

"Vores produkter fra Re bliver håndlavet på deres egen fabrik i Ry med CO2-neutral vindmølle energi, Re-bed har givet os en unik mulighed for at bruge deres showroom på fabrikken, når vores kunder ønsker personlig rådgivning og vejledning."

Unique Beds har kontor på Vestervang 24 i Aarhus, hvor Mads Degn i øvrigt også bor, mens virksomhedens showroom er at finde på Møbelfabrikken i Ry, hvor interesserede kan se de håndlavede produkter fra RE.

sas