Vandværk undrer sig over mangelfuld nitratundersøgelse

Kyllingesagen Planerne om en kyllingefarm tæt på Lyngå har fået Lyngå Vestre Vandværk og formanden for Lyngås Borgerforening, John Jeppesen til at stille nogle principielle spørgsmål, om hvordan Favrskov Kommune i fremtiden vil sikre nitratfølsomme områder, hvor vandværker skal hente vand fra.

Samt om, hvordan man forholder sig til store byggerier i åbent land.

Og selvom byrådet svarede på flere spørgsmål fra Finn Petersen, der undrede sig på vegne af Lyngå Vestre Vandværk, så er han ikke beroliget.

"Det her viser efter min mening, at der ikke er helt styr på undersøgelserne af, hvor stor en nitratudvaskning reelt er fra hønsegårde," siger han til Lokalavisen Favrskov.

Han havde blandt andet spurgt om følgende:

"Ser Favrskov kommune et problem i at lægge store hønsegårde, med en produktion på 1-2 millioner kyllinger om året, ovenpå nitratfølsomme indvindingsområder for drikkevand, som indgår i Favrskov kommunes egen indsatsplan for samme?"

Og det korte svar fra administrationen er, at indvindingsområdet til vandværket er på 120 hektar, mens en mulig kyllingefarm ved Lyngå oprindelig var planlagt til at være 12 hektar og kun har placeret 1,2 hektar i et grundvandsfølsomt område.

"Det er ikke sandsynligt, at nitratudvaskningen i Lyngå Vestre Vandværks indvindingsopland vil overskride grænseværdien for nitrat pga. hønsegården," lyder det i byrådsvaret (Svaret er et uddrag, Red.), som viceborgmester Flemming Nørgaard (V) læste op på novembers byrådsmøde.

Beslutning ligger hos embedsfolkene

Både Finn Petersen og John Jeppesen mener, at byrådet burde tage konkret stilling til nogle af de principper man giver dispensation for i åbent land. Men det vil byrødderne ikke. De sender beslutningskompetencen til kommunens embedsfolk.

Folketingsmedlem lytter

Men burde det så reguleres bedre ved lov?

"Som folketingsmedlem er jeg som bekendt en del af den lovgivende magt og hverken en del af den kommunale sagsbehandling eller af en klageinstans eller lignende. Hvis der er tvivl, om de gældende regler i en given sag bliver overholdt, er det heldigvis nogle andre end Folketinget, der skal tage stilling til det.

Hvis det derimod er selve reglerne og lovgivningen, som den er gal med, så er det selvfølgelig en anden sag og på en helt anden måde mit bord. Jeg lytter altid gerne til gode idéer om, hvordan vi kan forbedre lovgivningen. Og beskyttelsen af vores vandmiljø og drikkevand er en særdeles vigtig prioritet for regeringen. Den tidligere regerings landbrugspakke var ikke god for vandmiljøet, og det er vi da også godt i gang med at prøve at rette op på,” siger siger Daniel Toft Jakobsen (S), folketingsmedlem, valgt i Favrskov, til Lokalavisen Favrskov.

Ingen muligheder

Men desværre lader det ikke til, at byrødderne lader sig rokke i denne sag.

De sender beslutningen til embedsfolkene og lovgivningen.

"Jeg undrer mig lige som borgergruppen, over at Danmarks største private jordbesidder ikke kan finde en anden (og mere velegnet) lokation til kyllingefarmene. Som jeg har skrevet i et læserbrev, så har landbrugspakkerne givet vidde rammer for landbruget. Jeg kan desværre ikke se, at vi har nogle muligheder for at stoppe kyllingefarmene, såfremt vi skal overholde gældende lovgivning og lovpraksis," mener byrådsmedlem Søren Frandsen (SF).