Corona udsætter uddannelsesbesøg Syddjurs og Norddjurs
uddannelse Den uddannelsessafari, der var planlagt til 5. november og som skulle være erstatning for den årlige uddannelsesmesse, er udsat indtil videre. Det sker på grund af den negative udvikling i Covid-19-smitten, der sker lige nu.
"Det er rigtigt ærgerligt, både for de unge og for uddannelsesstederne, at vi nu har været nødsaget til at udsætte uddannelsessafarien, som jeg ved, at der er lagt et stort arbejde i. Vi håber på, at vi kan vende stærkt tilbage i starten af 2021 og vi ser selvfølgelig også ind i, om det er muligt at finde en digital variant," siger formand for udvalget for Erhverv og Beskæftigelse, Gunnar Sørensen. Uddannelsessafarien er målrettet skolernes 8. - 10. klasser og er et samarbejde mellem UU i både Syddjurs og Norddjurs kommuner.
Selvom uddannelsessafarien er udsat indtil videre er det stadig muligt for de unge og deres forældre at lave individuelle aftaler med uddannelsesstederne om besøg.
sas