Historien skal brænde sig fast i Auning

Auning Som det ligger der på de flade marker i udkanten af byen, godt gennemvådt af flere dages efterårsregn og endnu en gråvejrsdag hængende over sig, syner det ikke af andet end et gammelt murværk. Endda murværk, der er godt i gang med at lade sine sidste rester smuldre ud over jorden.

Men når man går tættere på, skal man ikke kradse ret meget i de porøse sten, før man mærker varmen fra historien i fingrene.

Lokalhistorie

Under byggemodningen af det nye store parcelhusområde i den østlige del af Auning, dukkede murværkerne op af mulden i foråret i år. Ret hurtigt stod det klart, at det var tre gamle teglstensovne, der var gravet frem. Gennem blandt andet opmuringsteknikken blev ovnene dateret til cirka begyndelsen af 1600-tallet, og derefter gik jagten ind på at klarlægge, hvilke konkrete byggerier teglovnene har leveret sten til.

Her spiller blandt andre Henning Millard fra Auning Bymuseum en vigtig rolle.

I samarbejde med Gl. Estrup har Henning Millard været initiativtager på at få foretaget test af stenene fra teglovnene og sammenlignet dem med de sten, der er benyttet til at bygge de store udvidelser af Gl. Estrup og kirketårnet på Auning Kirke. Og der er så store sammenfald, at der er stor sandsynlighed for, at stenene til de markante byggerier netop er brændt her i teglovnene.

"På kort kan man endda se, at der er gået en vej herfra og direkte ud til Gl. Estrup, så afstanden dertil har også været god. Det er jo virkelig spændende og en rigtig god historie at finde det sted, hvor materialet til udvidelserne af de to store byggerier er blevet lavet," fortæller Henning Millard.

De gamle teglovne er dog ikke blevet klassificeret som bevaringsværdige, og snart bliver de sidste rester af ovnene fjernet, når byggemodningen af det nye boligområde fortsætter.

Det betyder dog ikke, at historien behøver at forsvinde. Henning Millard har sammen med museumsformidler Anders Sinding fra Gl Estrup og murermester Hans Ulrik Jensen har dannet en bevaringsgruppe og taget de første skridt til at historien kan blive ved med at brænde i Auning.

Realistisk rekonstruktion

I det nye parcelhuskvarter er der også udlagt grønne områder, og i et af disse ønsker bevaringsgruppen at genopføre en af teglovnene. Sammen med restaureringsarkitekt Bue Beck er de i færd med at udarbejde de tegninger, der forhåbentlig kan føre til en byggetilladelse hos Norddjurs Kommune.

Kommunen er da også allerede lun på idéen og har blandt andet besluttet at ændre vejnavnet ind til det nye boligområde fra Østre Porsbakkevej til Teglværksvej.

Det glæder Henning Millard, at historien brænder videre i området, selv om det ikke bliver en af originalerne.

"Det er jo et spørgsmål om, hvordan vi kan holde fast i historien. Teglovnene breder sig over to byggegrunde, og når det ikke er vurderet som bevaringsværdigt, så er det nok ikke så realistisk at tro, at kommende huskøbere har lyst til at have et teglværk i baghaven. Så er det mest realistiske en rekonstruktion," konstaterer Henning Millard.

Lokalt ejerskab

I den foreløbige proces har en stor del af Auning da også deltaget i at bevare historien. Både skolen, daginstitutioner og frivillige har hjulpet til med at sortere de bedste sten fra til rekonstruktionen, så den fremstår så autentisk som overhovedet muligt.

Ved en kommende indvielse af ovnen vil det derfor også give rigtig god mening, hvis det lader sig gøre at samle byen.

"Det har jo skabt en masse interesse hos forældre og bedsteforældre, når børnene er kommet hjem og har fortalt, hvad de har lavet. Jeg forestiller mig et arrangement, hvor vi forhåbentlig kan få lov at samle ler i den gamle lergrav, som vi former og derefter laver en brænding. Det er vigtig lokalhistorie, og jeg tror, at vi kan være med til at skabe noget lokalt ejerskab over den med det her projekt," siger Henning Millard.