Hospitalsenhed Midt lukker en række indgange
I en midlertidig periode lukker Hospitalsenhed Midt en række indgange på Regionshospitalet Hammel Neurocenter. Det sker, fordi der igen er indført restriktioner for besøg på hospitalerne
regionshospitaler Fra tirsdag 10. november lukkes en række indgange på de fire regionshospitaler, der hører under Hospitalsenhed Midt. Det drejer som om hospitalerne i Viborg, Silkeborg, Hammel og Skive.
Lukningen af indgange sker for at mindske eventuel smittespredning af Covid-19 og undgå unødig ophold og færden på hospitalerne.
Hvis der står i indkaldelsesbrevet til hospitalet, at patienter skal benytte én af de lukkede indgange, kan de med fordel anvende hovedindgangen i stedet for.
Der bliver tirsdag sat skilte op, der gør opmærksom på de lukkede indgange og omdirigerer til de åbne indgange.
Den nye plan for, hvilke indgange der er åbne og lukkede på Regionshospitalet Hammel Neurocenter, er som følger:
Åbne indgange
Indgang A, B og C er åbne.
Lukkede indgange
Indgang D, E, F og alle øvrige indgangsdøre er lukkede.
sas