Fortsæt til indhold

Flygtninge: Corona- sikker indsamling

Samfund
Arkiv

Skanderborg DRC Dansk Flygtningehjælps traditionelle landsindsamling for at hjælpe mennesker på flugt skulle have været på søndag 8. november, men i år bliver der ikke banket på døren som normalt.

"Vi har efter svære overvejelser nemlig valgt at ændre vores årlige landsindsamling til en digital version. Det sker for at passe på vores mange indsamlere og de mange mennesker, de ville møde i gadedøren," siger Kai Høstrup, Dansk Flygtningehjælps Koordinator for Skanderborg, i en pressemeddelelse.

"Man kan støtte verdens flygtninge gennem vores digitale landsindsamling 'Giv et hjem'. Enten ved at sende beløb på mobilepay til 800055, eller sende sms med teksten Hjem til 1217 og man støtter med 218 kroner. Desuden kan man i stedet for at donere penge i døren, være med til at skabe hjem på tegnethjem.dk. Her kan man tegne eller uploade en tegning af et hjem og på den måde samle penge ind. . Pengene fra salget går til mennesker på flugt.

Alle, der uploader tegninger, opfordres til at spørge mormor, morfar, onkler og tanter om at købe de flotte tegninger.

gs