Marselis Boulevard kan godt klare ekstra færgetrafik

Bølgeskvulp fra katamaranfærger er snart fortid ved den gamle færgeterminal på Pier 3. Tusindvis af biler skal nu i stedet finde vej til Østhavnen, hvor Molslinjen kaster anker fra onsdag den 11. november.

"Det er vores vurdering, at Marselis Boulevard godt kan optage den ekstra trafik til havnen."

Det siger Trine Buus Karlsen, der er mobilitets- og anlægschef i Aarhus Kommune, i forbindelse med Molslinjens aktuelle flytning til Østhavnen, som Marselis Boulevard leder ned til.

De biler, der skal med Molslinjen mod Odden, kommer til havnen spredt ud over hele dagen til færgeselskabets 12 daglige afgange og lige så mange ankomster, forklarer hun.

"Marselis Boulevard er mest trafikeret i morgenspidstimen og om eftermiddagen. Kapaciteten på vejen er faktisk rigtig fin lige nu. Det er en af de indfaldsveje, hvor vi har bedst fremkommelighed."

De seneste målinger af trafikken viser en døgntrafik på ca. 16.000 biler på Marselis Boulevard. Dertil skal lægges op mod 6.000 biler fra Molslinjen. Grundet corona er der på nogle afgange færre passagerer.

Den stigning er ikke noget problem, vurderer kommunen, da det stadig vil være en lav belastning på vejen i forhold til andre store indfaldsveje i byen.

Trafikken stiger

Biltrafikken til og fra færgeterminalen forventes at udgøre omtrent 16 pct. af den samlede trafik på Marselis Boulevard i 2020, fremgår det af miljøredegørelsen, der blev lavet i 2018 i forbindelse med færgehavnens planlagte flytning.

Til gengæld vil der ske en reduktion i trafikken til og fra færgen via Nørrebrogade, hvor færgetrafikken i dag udgør cirka 14 pct. af den samlede trafik.

"Jo længere tid der går, jo flere biler kommer der. I myldretiden, når alle vil køre til og fra arbejde, vil der være en belastning. Derfor er det vigtigt at arbejde med at sprede trafikken ud over hele dagen for at udnytte asfalten bedre. Trafikken og mængden af biler stiger på alle vores veje," siger Trine Buus Karlsen.

Derfor har kommunen stadig planer om at bygge en tunnel under Marselis Boulevard, fortæller hun. Og de planer er også en høj prioritet hos Bünyamin Simsek (V), der er rådmand for Teknik og Miljø.

Selv om man skulle beslutte sig for at sætte projektet i gang nu, vil projektering, planlægning og udbud tage fire år, mens anlægsperioden vil være omkring fem år, oplyser han. Om 10 år kunne en tunnel stå færdig.

Fremtidssikring af infrastruktur

I dag er det over 20 år siden, at man i Aarhus Byråd besluttede, at der skulle bygges en tunnel under Marselis Boulevard. Men manglende finansiering og et loft på kommunens muligheder for at bygge har gentagne gange udskudt projektet.

Ifølge rådmand Bünyamin Simsek er der mange grunde til, at arbejdet med en tunnel under Marselis Boulevard er en optimal løsning, der skal være med til at binde Marselis-området sammen med Frederiksbjerg.

"Vi har Danmarks vigtigste og største industrihavn, der skal betjenes og fremtidssikres i forhold til infrastrukturen, og tunnelen skal også være med til at betjene erhvervsområdet i Sydhavnen, som vi udvikler på. Dernæst handler det om at fredeliggøre miljøet på Marselis Boulevard, så vi får fjernet den tunge, støjende og forurenende trafik fra overfladen," siger rådmanden.

Men en tunnel har lange udsigter, selv om den blandt andet i miljøredegørelsen for færgeflytningen er angivet som forudsætning for, at Marselis Boulevard kan holde til fremtidens trafikbelastning. Tunnelen skal nemlig lægge låg på den tunge trafik til havnen, som dagligt udgør omkring 3.000 køretøjer.

Udover at servicere havnen skal tunnelen afhjælpe støjplagede borgere i området, mens luftforurening fra den tunge transport ikke forsvinder, selv om lastbilerne flyttes under jorden, fortæller Bünyamin Simsek.

Dyr løsning

Udfordringer for projektet har der været nok af, og det er blevet skrinlagt flere gange grundet manglende finansiering. Argumenterne imod har været, at tunnelen er for dyr, og at anlægsperioden vil skabe kaos.

Da kommunens trafikprognoser i 2013 viste, at udviklingen i den samlede trafik siden 2005 var stagnerende grundet finanskrisen, brugte blandt andre SF det som argument for ikke at støtte projektet.

Selv om trafikken nu igen er stigende på de aarhusianske veje, er partiet fortsat imod en tunnelløsning, fortæller byrådsmedlem Jan Ravn Christensen (SF).

"Projektet er så ekstremt forsinket, at man skal lave en ny VVM-redegørelse, som i sig selv koster en bondegård. Vi ser mange muligheder for, at man kan løse det samme kapacitetsproblem og væsentligt billigere vil kunne lede trafikken hen ad overfladen. Det kunne være ved at arbejde med underføringer og overførsler ad sideveje," siger han og tilføjer:

"Forureningen forsvinder jo ikke ved at føre lastbilerne under jorden, og så er miljøgevinsten slet ikke 2 mia. kr. værd."

Efter 22 år ser det dog ud til, at tunnelløsningen er tættere på end nogensinde før, mener Bünyamin Simsek.

"Hvis jeg var finansminister, og der stod en kommune med 2 mia. kr., de gerne ville sætte ud på markedet over de næste 10 år, så ville jeg ikke gøre andet end at udvise velvillighed og være rigtig glad for, at jeg ikke skulle have penge op af statskassen," siger han.

Bünyamin Simsek erkender, det havde været ideelt, hvis tunnelen havde stået færdig, når Molslinjen flytter. Aarhus Kommune har sparet op, og ifølge rådmanden er der nu så mange penge i kassen, at man med grønt lys fra regeringen kan gå i gang meget hurtigt.