Fortsæt til indhold

Covid-19: Alt synes ro ombord på Djursland

Ikke den store bevægelse i tallene i hverken Syddjurs eller Norddjurs, hvor antallet af positive test i forhold til det samlede testtal ligger tæt på en procent

Samfund
Lars Norman Thomsen

Lørdagens opgørelse klokken 14 fra Statens Seruminstitut viser 1.050 nye smittetilfælde de sidste 24 timer på landsplan. Tallet i går lød på 1.427. Weekendens tal har det imidlertid med at være lavere end ugedagenes.

24 (25 fredag) Syddjurs borgere er registreret smittet med coronavirus de seneste 7 dage (31. oktober - 7. november). I Norddjurs er tallet 9 (8 fredag) personer.

Incidenstal: 24,3 i Norddjurs og 56 i Syddjurs. Incidenstallet viser antal smittede per 100.000 indbyggere.

I Syddjurs Kommune er der de seneste syv dage testet 1.570 borgere (Positivprocent 1,53). Tilsvarende er 1.197 borgere (Positivprocent 0,75) testet i Norddjurs Kommune i samme periode.

18.920 borgere i Syddjurs er blevet testet, siden det blev muligt. Tilsvarende er 14.894 borgere det i Norddjurs.

Siden 27. januar 2020 har der været 155 bekræftede Covid-19 tilfælde i Syddjurs og 80 i Norddjurs, ifølge Statens Serum Institut.

Der boede 36.994 indbyggere i Norddjurs pr. 7 maj 2020 og i Syddjurs 43.107. Altså en forskel på 6.113 indbyggere.

Kilde: Statens Serum Institut