Kommentar: Gisp og gospel - grenaaenserne skal til valg
Læs avisen og forstå, hvorfor der er dumpet et valgkort til menighedsrådsvalg ind i e-boksen
KOMMENTAR Meldingen om, at der i omkring 13.000 grenaaenseres e-boks i weekenden klikkede en besked ind fra Kirkeministeriet/Den Danske Folkekirke skabte efter sigende en del undren rundt omkring i mange hjem.
"Gisp - er de nu også begyndt at skrive til os for at få os i kirke"?
Nej, det var såmænd bare valgkortet til det kommende menighedsrådsvalg i Grenaa Sogn, der ankom på elektronisk vis. Eller i brevkassen hvis man har frabedt sig elektronisk post fra det offentlige.
For valg bliver der. Det kan ingen, der læste sidste uges udgave af avisen - og denne uge også - vist være i tvivl om.
Igen må man minde om de vise ord - at man ikke kan se på folk, om de læser avis, men man kan høre det.
Usædvanlig historie
Vi har præsenteret den usædvanlige historie om mødet i Grenaa Kirke - den såkaldte valgforsamling, hvor meningen er at opstille en liste, hvis man kan blive enige om det - og er mange nok.
Enige kunne man slet ikke blive - men der var mere end nok, som ville i menighedsrådet. 23 navne kom på tavlen, men der er kun plads til 15 - så derfor er de lokale medlemmer af den danske folkekirke kaldt til stemmeurnerne. Til et møde, hvor der var sat kaffe over til en snes mennesker - men hvor der pludselig dukkede omkring 135 op - først og fremmest medlemmer af Grenaa Gospelkor og med grundig instruktion fra provst Lars Seeberg om, hvordan man bedst fik flest muligt opstillet på listen.
Når man ser, hvordan der i denne coronatid står adskillige mennesker uden for Grenaa Kirke, fordi der ikke er plads til dem til en begravelse eller bisættelse, så kan det undre, at der til valghandlingen kunne lukkes omkring 135 ind, så både kaffemaskiner og stemmetællere kom på overarbejde.
Kun et valgsted
Der var lagt op til, at både Sognegården i Grenaa by og Simon Peters Kirke på havnen skal være afstemningssted tirsdag 17. november, men det har vist sig ikke at være muligt, så vælgerne skal til Nørregade, hvis de vil stemme på tirsdag.
Denne uges avis og avisens netside indeholder de debatindlæg, som er modtaget inden deadline, primært fra opstillede på de to lister. Mest om forskellene på de to lister - hvis man da kan få øje på dem. Om gospelkor, livet i kirken og om arbejdsforhold for det pænt store antal, der har deres daglige virke i Grenaa Sogn.
Men desværre ikke så meget om den kendsgerning, at provst Lars Seeberg har blandet sig i valghandlingen i Grenaa Sogn i så høj grad, at han over for biskop Henrik Wigh-Poulsen i Aarhus Stift har beklaget utvetydigt, at han på denne måde har påvirket menighedsrådsvalget.
Hvem har ret?
I avisen og på avisens netside kalder tre af præsterne i Fornæs Pastorat omtalen af provstens involvering i valget for et karaktermord - og de kritiserer, at sagen overhovedet er endt i avisen. De forstår udmærket, at provsten gerne ser andre på nogle af pladserne i det menighedsrådet - men Lars Seeberg har jo haft rig lejlighed og spalteplads til at kommentere på beskyldningerne, og her har han nægtet, at hans involvering har baggrund i ønsket om en udskiftning i menighedsrådet. Her kan begge parter ikke have ret.
Man skal her lægge mærke til, at de tre læserbrevsskrivende præster har kolleger i Fornæs Pastorat, som ikke bakker op om deres budskab - og at de tre ikke alle er til stede til menighedsrådsmøderne.
Og desværre kommenterer de tre præster ikke på det helt centrale i sagen: Hvor langt må en provst gå i retning af aktivt at blande sig i et menighedsrådsvalg?
Det spørgsmål har biskop Henrik Wigh-Poulsen heller ikke ønsket at svare på, så avisen har henvendt sig til Kirkeministeriet for at få et bud på et svar fra både kirkeminister Joy Mogensen, (S) og en ekspert på området, men desværre er der ikke indkommet svar inden avisens deadline.
Menighedsrådsvalg tiltrækker sjældent den store interesse - men i dette tilfælde bør det gøre det i Grenaa. Akkurat som i kommunalbestyrelsen drejer det sig om prioritering og brug af penge, som er indkrævet i skat.
Tænk, hvilket ramaskrig, der ville lyde, hvis kommunaldirektør Christian Bertelsen mere eller mindre skjult vil arbejde på at fremme nogle kandidaters valg på bekostning af andres, når der om et år kaldes til kommunalvalg i Norddjurs?
Men må en provst godt?
Godt valg til alle.