Fortsæt til indhold

Henrik Larson ny leder af Hammel Idrætscenter

Til nytår tiltræder den nye leder, der må siges at vide, hvad han går ind til

Samfund
Erling Baastrup

Hammel Idrætscenters leder, Ebbe Støvring, har valgt at gå på pension ved udgangen af 2010. Stillingen har været opslået, og flere end 60 personer søgte. Arbejdet med rekrutteringen har fra starten været varetaget af konsulentfirmaet ENTERManagement ved Per Linneberg, som har forestået rekrutteringsprocessen og udvælgelse af egnede kandidater. Efter afsluttende test og præsentation af kandidater har Hammel Idrætscenter besluttet at ansætte Henrik G. Larson som ny Centerchef.
Henrik Larson kommer altså hjem til det sted, hvor han har brugt og bruger meget af sin tid. Både inden for håndbold og fodbold, men også både som hovedformand i HGF og formand i bestyrelsen for netop Hammel Idrætscenter.
Henrik G. Larson kommer fra en stilling som centerleder hos DTI i Århus.
"Hammel Idrætscenters bestyrelse tror på, at Henrik vil kunne udnytte sin ledelseserfaring fra DTI sammen med sin praktiske indsigt i Idrætslivet til stor glæde for Hammel Idrætscenter. Henrik tiltræder stillingen pr 1-1-2011,” lyder det fra Bo Vestergaard Nielsen fra centrets bestyrelse, som fortsætter:
”Hammel Idrætscenter ønsker Henrik G. Larson velkommen og held og lykke med jobbet, og vil samtidig takke Ebbe Støvring for hans store indsats for idrætscentret."