Tre dage i træk med dagligt cirka 80 nye coronasmittede i Aarhus
Antallet af nye coronasmittede i Aarhus Kommune har i de seneste dage ligget ret stabilt.
I mandags var tallet 82, i går 79 og i dag onsdag har der været 76 nye smittetilfælde, viser kommunens daglige opgørelse af nye smittetilfælde med bekræftet covid-19.
I den seneste uge har der været 162 nye smittede per 100.000 indbyggere i Aarhus.
På landsplan er der i det seneste døgn konstateret 994 nye coronatilfælde. Der er kommet svar på 77.523 prøver, hvilket svarer til, at 1,3 procent af de testede personer har været positive for covid-19.
Antallet af indlagte med coronavirus på landets hospitaler stiger med fem personer til 216. Af dem ligger 40 på intensivafdelinger, og 22 af de 40 har brug for hjælp af en respirator til at trække vejret.
Tre personer er døde med coronavirus, hvilket bringer det samlede dødstal op på 753.
jr