Coronatal fredag: Næsthøjeste antal nye smittede nogensinde i Aarhus
Arkiv
Ikke færre end 131 aarhusianere er i det seneste døgn konstateret smittet med covid-19. Det er næsten en fordobling i forhold til dagen før og samtidig det næsthøjeste antal, siden coronaepidemien brød ud i foråret.
Incidensen for Aarhus, som angiver antal smittede på en uge per 100.000 indbyggere, er nu oppe på 167. Sundhedsmyndighedernes bekymringsgrænse for incidens er 20.
På landsplan er der ny smitterekord med 1.427 bekræftede nye smittetilfælde. Det skal dog siges, at der heller aldrig tidligere er testet så mange på et døgn som i det forløbne døgn, hvor der er taget 88.080 prøver.
Fem personer er døde med coronavirus, og antallet af indlagte stiger med 9 til 191. Af de 191 indlagte er 23 på intensiv, og af de 23 er 17 i respirator.
jr
jr