: Sønderjysk familie mellem dansk og tysk

Hinnerup Peder Meyhoff er i brede kredse kendt som politiker, først i det daværende Amtsråd og siden i Favrskov Byråd. Skolelæreren, forfatteren til flere bøger og historikeren, der bor i bofællesskabet Overdrevet, er dykket ned i sin families slægtsforhold og har skrevet bogen 'En sønderjysk familie - mellem dansk og tysk'.

Med oplæg i den tager han publikum med på en rundtur i sin slesvigske slægt. Det er dansk, det er tysk, det er 'blakket' - og meget broget.

Det sker lørdag 28. november kl. 10.30 i Uhresalen på Hinnerup Bibliotek & Kulturhus.

På grund af corona er det nødvendigt at hente en billet på favrskovbib.dk eller på bibliotekerne.

De neutrale sønderjyder

Peder Meyhoff sætter fokus på sin families komplicerede bane mellem det danske, det tyske og det neutrale. Og det er virkelig kompliceret, men for det meste er det gået stille og roligt – og de forskellige dele af familien har uden problemer kunnet omgås. Det har også været nødvendigt, for mange af familiens ægteskaber er blandede, hvor den ene part har en dansk baggrund, og en anden en tysk.

Bogen indledes meget passende med dette citat:

”Hendes modersmål var plattysk. Men naboen talte dansk – og mærkeligt nok forstod de hinanden”. For sådan var det – for det meste – både i Meyhoff-slægten og i Sønderjylland som helhed. Man kunne ikke blot tale hinanden, man kunne også leve sammen.

Men der var perioder hvor de nationale spændinger slog gnister, og hvor de også påvirkede Meyhoff-slægten.

Bogen udspringer af en artikel som forfatteren 18. november 2018 fik optaget i Jyllands-Posten. Den hed 'Hvordan kan der både være dansk- og tysksindede i samme familie'.

Tysker blev dansk

Her er udpluk fra artiklen:

Det hele begynder med Peder Meyhoffs tipoldefar Philipp Johann. Han var som ung stukket af fra livegenskabet i Mecklenburg og var blevet gift med Catharina i Brunsbüttel i Ditmarsken og siden endt i Bergenhusen i det sydlige Slesvig. Her optrådte han af uransagelige grunde som så dansksindet, at han blev sat i fængsel af de slesvig-holstenske oprørere i 1848.

Næsten alle hans 10 børn blev også dansksindede, og flere af sønnerne var desuden frivillige på dansk side i 1848-50. Efter 1864 flyttede de fleste til Danmark, altså op nord for Kongeåen. Kun tre sønner blev i det nu tyske Slesvig; den ene af dem, fordi han havde overtaget gården i Bergenhusen – så han havde nok ikke noget valg.

Dansk eller 'blakket'

Så tilfældigt kan livet nogle gange være – den ene side af familien blev indiskutabelt dansk, mens den anden blev ”blakket“. Den danske familie blev nødt til at sende en søn og en svigersøn afsted i krigen (1. Verdenskrig). De døde begge, og de er begge nævnt på tavlen i Mindeparken.

Den tyske/blakkede familie måtte sende (mindst) 10 sønner og svigersønner afsted. De tre døde, men heraf er kun den ene nævnt på mindetavlen. Det var en svigersøn, der også kom fra egnen.