Fortsæt til indhold

Beboere undrer sig over tavshed fra kommunen på deres ansøgning

To beboere på Bækhøjen i Ebeltoft fortæller, at de har ventet længe og forgæves på svar fra Syddjurs Kommune efter ansøgning om at måtte lægge sten ud ved skel

Samfund
Anette Bonde

veje De to beboere, der ønsker at være anonyme, fortæller, at de i 2016 ansøgte Syddjurs Kommune om at måtte lægge nogle store sten ud i deres skel for at forhindre påkørsel af deres hæk. Det har de være udsat for fire gange, når store lastbiler skulle passere et sving ved deres matrikel.

7,5 meter bredde

De mener selv, at vejen simpelthen er for smal til, at lastbilerne kan komme omkring uden at køre ind på deres grund, og henviser til, at vejen er 7,5 meter bred i selve rundingen og ellers 6 meter.

Parret anfører, at da de købte grunden, foregik der færdsel et par meter uden for grusvejen og inde på deres grund. Landmåleren målte op, da de købte grunden i 2004, og de flyttede vejen til rette sted og plantede hæk. Da den nu i løbet af årene er blevet påkørt fire gange, vil de gerne have tilladelse til at lægge nogle større granitsten i skellet. Trods gentagne og mere og mere insisterende henvendelser besvarer kommunen imidlertid ikke deres ansøgning, og det forstår de ikke.

Intet nyt i sagen

Fra Syddjurs Kommune oplyser man, at parret har fået svar på alle deres forespørgsler, og der er ikke nyt i sagen siden de modtog svar fra kommunen.