Fortsæt til indhold

Lektie-café på Rougsøskolen søger hjælpere

Støtteforening for Ørsted Børneby tager opfordring fra Elevrådet op

Samfund
John Pedersen

ØRSTED Har man lidt tid til overs og lyst til at bruge nogle timer på at hjælpe skolebørn med deres lektier, så er man velkommen til at komme ud af busken.

Støtteforeningen for Ørsted Børneby - som Rougsøskolen er en del af - efterlyser forældre, bedsteforældre eller andre "venner" skolen til at melde sig som hjælpere til en lektie-café.

"Men der stadig brug for flere, så opgaverne kan blive fordelt ud i en turnus- eller rotationsordning", fortæller Iben Thuessen, der er formand for støtteforeningen.

Det er et projekt, der endnu befinder sig på et meget tidsligt stadium, så alle detalje rmangler endnu at blive strikke sammen.

Men først og fremmeste skal kredsen af hjælpere i lektie-cafèen udvise og så kan man i fællesskab finde frem til den helt rigtige model for det nye tilbud.

Praktiske opgaver

Iben Thuesen oplyser, at Støtteforeningen for Ørsted Børneby træder til med praktisk bistand, når der er behov for det i forbindelse med arrangementer på skolen.

De frivillige var blandt andet i aktion i forbindelse med "Skolernes Motionsdag" op til efterårsferien.

Her stod de ude på poster på ruterne, løb selv eller skar frugt ud. Det var rigtig fint", konstaterer Iben Thuesen, der generelt oplever en pæn vilje til at træde til og tage en tørn.

"Men det er stadig lidt "Tordenskjolds Soldater", der der må meget gerne melde sig flere under fanerne, så opgaverne kan deles ud på flere.

Få et medejerskab

Som en del af Støtteforeningen for Ørsted Børneby ser Iben det også som en måde at blive en del af - eller få et direkte medejerskab - af børnenes skole.

"Og det er meget vigtigt".

Samtidig er det af stor betydning, at forældrekredsen tager del i livet omkring skolen, da det jo i dag ikke længere er en selvfølge, at der i fremtiden altid vil være en skole i en by som Ørsted.

Så flere frivillige fra Ørsted-området må meget gerne melde sig under fanerne, så opgaverne kan deles ud på endnu flere og de mange begivenheder i løbet af et skoleår fortsat vil kunne afvikles i Ørsted Børneby til glæde for ikke mindst eleverne.