Morten Østergaards afløser restituerer på Helgenæs
Susan Kronborg, der tirsdag tager over på Christiansborg efter tidligere partileder Morten Østergaard, tilbringer fritiden i familiens sommerhus på Helgenæs
Det bliver Susan Kronborg, 52, fra Skanderborg-Odder-Samsø kredsen, som 10. november 2020 indtager pladsen i Folketinget efter den tidligere radikale frontfigur Morten Østergaard, som har søgt orlov fra Folketinget efter, at det kom frem, at han har været involveret i en række krænkelsessager mod kvinder i partiet.
Læs også: §17.4-udvalg: Jan Kjær Madsen kørte glad hjem til Hornslet
Susan Kronborg fik 1.522 personlige stemmer ved folketingsvalget i 2019. Det var nok til at blive 1. suppleant for Radikale Venstre Østjyllands Storkreds.
Læs også: KV17: Ingen kupplaner i Syddjurs
Hun kommer fra en stilling som jurist i Skatteministeriet og i Skattestyrelsen.
Susan Kronborg, der født i Seoul, bor med sin mand Henrik Staunskjær i Skanderborg, men tilbringer fritiden i familiens sommerhus på Helgenæs. Husbonden er advokat i Skanderborg.
Læs også: Jan Kjær Madsen: "Hvorfor låne 42 millioner - når vi ikke har brug for pengene?"
Susan Kronborg var i 2017 kandidat for Radikale Venstre ved Kommunalvalget i Skanderborg kommune, og kandidat til Regionsrådet i Region Midtjylland. Hun blev ikke valgt ind for nogen af delene.
Læs også: Borgerudvalg: Ole Bollesen kom Det Radikale Venstre i forkøbet