Ser gerne hastigheden sat ned til 40 kilometer i landsbyer og bysamfund
Men op til politiet at sige god for kommunens ønsker
NORDDJURS Hvis det står til politikerne i Norddjurs, så bliver hastigheden i kommunens landsbyer og bysamfund sat ned til 40 kilometer.
Det fortæller Jens Meilvang (LA), formand for teknik- og miljøudvalget, hvorunder det store vejnet i den omfangsrige kommune sorterer.
I Ørsted er er der gennem midtbyen en 40 kilometers hastigheds-zone.
Det har i mange år har været ønsket af byens handelsliv og de offentlige institutioner med lidt særbare borgere, der bevæger sig ud i byen for at tage del i livet her og handle lidt ind hos bager og købmand, som begge ligger på den modsatte side af den stærkt trafikerede Rougsøvej.
Det skal understreges, at ordningen i Ørsted ikke er de runde forbuds-skilte men de firkantede der kun er en anbefaling.
Politiet en stopklods
Nu er det dog ikke uden videre op til kommunen selv kan bestemme, hvor stærkt de ønsker, der skal - ellere rettere må - køres på en bestemt lokalitet.
Den lokale politimyndighed skal altid ind over og konfirmere de kommunale ønsker på dette område.
"Vi møder ofte en stopklods hos politiet, der siger, at man ikke umiddelbart kan få lov at sætte hastigheden ned til 40 kilometer fra de 50, hvis ikke det sker i forbindelse med, at der etableres hastighedsdæmpende foranstaltninger af den ene eller anden art som vejbump eller en form for chikane.
Forsøg i Ørsted
Nu hvor der er indført 40 kilometer begrænsning i Ørsted har Østjyllands Politi meldt ud overfor kommunen, at hvis man kan notere sig at hastigheden gennem Ørsted, så får de 40 kilometer lov at blive. Men hvis ikke, så fjernes begrænsningen igen.
Den kommunale udvalgsformand mener, at mange steder vil give god mening - og få stor betydning for sikkerheden- hvis man skruer hastigheden ned til de 40 kilometer.
Og så skal det være i form af et regulært forbud - ikke blor en anbefalet hastighed,
"Vi er indstillet på at vi vil prøve at presse på overfor politiet for at komme igennem med vores ønsker om en lavere hastighed i vores landsbyer og byssamfund".
Jens Meilvang vil ikke afvise, at man i Norddjurs på et tidspunkt vælger at bringe spørgsmålet om hastigheder op på et landspolitisk niveau, hvis ikke det lykkes at komme igennem overfor den lokale politimyndighed.