Søndagens smittetal i Aarhus
Jacob Nielsen
De tårnhøje coronatal, som bød på 120 nysmittede i Aarhus lørdag, er vendt.
Søndagens tal på 67 smittede er således næsten en halvering af gårsdagens tal, oplyser Aarhus Kommune.
Det er fortsat de vestlige postnumre i kommunen, som har flest smittede.
Faldende landstal
På landsplan er statistikken også i bedring. Lørdagens rekordhøje smittetal på 1.636 er igen under 1.000 - nemlig 998 smittede.
Der har det seneste døgn været seks nye dødsfald, hvilket bringer det samlede dødstal op på 829. Der er 256 indlagte. Der er syv flere end i går.